Et godt liv kan både ses og smages

LIMOUSINE SOM RACE

Limousine er Danmarks førende kødrace

Limousine er blevet Danmarks mest populære og mest udbredte kødkvægrace. Den stammer oprindeligt fra Frankrig, hvor man siden 1886 har registreret dyrene i stambøger. Senere blev racen importeret til Danmark og vi er i dag et af verdens store “limousinelande” med mere end 9.000 renracede stambogsførte dyr.

Årsagen til den stigende popularitet er, at dyrene er omgængelige og har et godt sind, de har let ved at kælve og får derfor mange levendefødte og livskraftige kalve i besætningerne.

En anden årsag er naturligvis kødets unikke kvalitet. Farven er lys, og kødet er ekstra mørt grundet de meget korte muskelfibre. Kødet har en let fedtmarmorering og er derfor magert med masser af saft og kraft. Prøv selv og smag forskellen!

OM VORES DYR

Glade dyr giver bedre kød

Dyr, der trives og ikke er stressede, har ikke kun et bedre liv. Det kan også smages når dyret slagtes. Vi vægter dyrenes velfærd meget højt og går derfor ikke på kompromis når det gælder den måde, vi behandler dem på. Et limousineliv hos os skal være et godt liv.

FRIT PÅ GRÆS

Alle vores dyr fødes og opvokser fritgående på store græs- og mosearealer omgivet af skov.

FRITGÅENDE UNGDYR

De unge dyr, der på et tidspunkt skal sælges til slagtning, går frit sammen i deres egen løsdriftstald med masser af plads.

TAG OVER HOVEDET

Dyrene vælger selv om de vil være inde eller ude. En stor løsdriftstald sikrer at dyrene altid har adgang til læ, lunt halm, vand og foder.

KØDET

Limousine-kød er af en helt unik kvalitet. Farven er lys, og kødet er ekstra mørt grundet de meget korte muskelfibre. Kødet er magert med masser af saft og kraft.

Salg af Limousine kalvekød og oksekød i topkvalitet

Vi slagter løbende ungdyr fra vores besætning. Størstedelen af vores kunder kommer igen år efter år, hvilket siger noget om tilfredsheden.

KØDET

Limousinekød er af en helt unik kvalitet. Farven er lys, og kødet er ekstra mørt grundet de meget korte muskelfibre. Kødet har en let fedtmarmorering og er derfor magert med masser af saft og kraft. Prøv selv og smag forskellen!

MÆNGDEN

Slagtevægten for en kalv ligger på mellem 300-320 kilo kød og sælges som halve, kvarte eller i ottendedele. Et kvart dyr vejer mellem 75 og 80 kilo. Vi har flere kunder, der typisk går sammen og deler et kvart dyr.

UDSKÆRINGERNE

Slagteren laver som udgangspunkt en standardpartering, hvor der kan krydses af
ved forskellige tilvalg.
En meget populær udskæring er grill-udskæringen, men slagteren kan i øvrigt
partere efter specielle ønsker.

PRISEN

Vi sælger dyrene til en pris à kr. 60,-/kg.
Der afregnes efter krogvægt, dvs. den vægt dyret har, når parteringen begynder.

Prisen inkluderer slagtning, partering efter eget ønske, samt moms.

BESTIL HER

Vil du vide mere om køb af limousinekød?

Nedenfor finder de mest populære emner beskrevet i detaljer. Har du yderligere spørgsmål, så tøv ikke med at kontakte os.

Bestilling af kød

Dyrene slagtes på Stensved Slagtehus, hvor de hænger i slagterens kølehus og krogmodner i 16 dage, alt under dyrlægekontrol. Som kunde udfylder du en parteringsformular, og der medfølger en vejledning[…]

Læs mere

Pris

Vi sælger dyrene til en pris à kr. 60,-/kg. Der afregnes efter krogvægt, dvs. den vægt dyret har, når parteringen begynder. Der vil typisk være et mindre svind ved udskæring/afpudsning[…]

Læs mere

Udskæringer

Som kunde udfylder du i forbindelse med bestillingen en parteringsformular. Du vil også modtage en vejledning om oksekødet og dets anvendelsesmuligheder. Slagteren laver som udgangspunkt en standardpartering, hvor der kan[…]

Læs mere
BESÆTNINGEN

Nummer 1 de seneste 6 år

Vores besætning har gennem de sidste 6 år ligget som nr. 1 blandt de aktive
avlsbesætninger med de bedste avlsindekser inden for Limousineracen i Danmark.

Rigkærgård salgsliste

Vi har lige nu ungtyre til salg efter Ravning Melvin, der på Roskilde Dyrskue 2017 blev kåret som bedste køddyr af Limousineracen. Ravning Melvin har givet nogle af de bedste kalve, vi har fået i de 30 år, vi har haft Limousinekvæg. 

Kontakt for mere info

Om Rigkærgård

Gården er opkaldt efter det moseområde, Rettestrup Mose, som er beliggende på gårdens jord. Mosen er et såkaldt ekstremrigkær med flere sjældne orkidéarter, Heraf navnet
Rigkær.
Gården drives med 28 hektar jord, hvoraf en del er tilforpagtet.
På jorden dyrkes maltbyg til ølproduktion, foderbyg, samt græs til dyrene. En del af græsmarkerne er underlagt ordningen med miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, hvilket betyder, at de hverken må sprøjtes eller tilføres kunstgødning. Gården er beliggende i en meget smuk natur med skov på de tre sider, samt det store moseområde.

Om os

Vi (min kone Bonnie og jeg) købte gården i 1987, hvor vi startede vores kvægproduktion ved indkøb af bare 5 køer. 
Vi begyndte allerede i 1990 at sælge vores kød privat og vi har kunder, der har aftaget kød hvert år lige siden, hvilket i sig selv siger noget om kvaliteten af kødet. Salg har været stigende gennem årene, hvorfor vi hele tiden har været nødt til
at udvide besætningen.

Besætning tæller i dag 14 moderdyr og er en såkaldt aktiv avlsbesætning, hvortil der er forskellige krav om
bl.a. vejning af kalvene, kåring af køerne, samt krav til standarden af de anvendte avlstyre. Der bliver foretaget en samlet vurdering af dyrenes avlsmæssige egenskaber, der munder ud i et såkaldt S-indeks. Vores besætning har gennem de sidste 6 år ligget som nr. 1 blandt de aktive avlsbesætninger med de bedste avlsindekser inden for Limousineracen i Danmark.
Vi har jævnligt udstillet dyr på Roskilde Dyrskue, senest her i 2017, hvor vores tyr blev kåret til bedste køddyr af Limousineracen.

Kontakt os

Udfyld nedenstående formular for bestilling af kød – så ringer vi dig op.

Du kan også ringe direkte på telefon 41 38 63 01.

Bent Ludvigsen
Højbjergvej 10
4700 Næstved

Telefon 41 38 63 01